LEO innovation Lab year 1

Maj
2016

1508_M_LAB_FULL.png

LEO innovation Lab year 1

 

De fleste innovationseksperter er enige om, at hvis store organisationer virkelig skal have nye ideer og initiativer på bordet, skal det ske uden for den eksisterende organisation.   Danmarks ældste medicinalfirma, LEO Pharma, har taget konsekvensen og etableret LEO Innovation Lab, en separat innovationsenhed med en halv milliard kr. i finansiering og en målsætning om at gøre livet bedre for mennesker med psoriasis.   

Hvor LEO Pharma har udviklet lægemidler siden 1908, skal LEO Innovation lab ikke udvikle medicinske løsninger, men i stedet innovere uden for den eksisterende forretning ved at skabe digitale løsninger gennem startup-kultur og venture-mentalitet.   

Kom og hør CEO i LEO Innovation Lab Kristian Hart-Hansen fortælle om de foreløbige erfaringer og udfordringer, når man gør noget radikalt anderledes i en gammel, hæderkronet virksomhed, der operer i en konservativ og stærk reguleret branche.  

Morgenboosteren vil være særdeles god inspiration for beslutningstagere, der arbejder med forretningsudvikling og måske allerede er i gang med lignende innovationsprojekter eller har tanker i den retning. En god mulighed for at høre om Kristian Hart-Hansens erfaringer med LEO Innovation Lab i det første år, og hilse på Morgenboosterens øvrige deltagere og værten 1508.

Speaker

Kristian Hart-Hansen

CEO i LEO Innovation Lab